TALE VED INDVIELSEN AF COSMIC MUSEUM – LANGFREDAG 2024:

Hvor er dette museum for noget, hvad er formålet med udstillingen "Vindue til evigheden"?

Ja. I dag har vi jo videnskaben om den fysiske verden, alle dens kemiske elementer og fysiske love. Det er ikke noget forskerne har fundet på, men noget de kom frem til ved at studere naturen. Naturen er deres lærer, professorernes professorer og øverste autoritet. Hvis et udsagn ikke stemmer overens med naturen, så er det simpelthen ikke sandt. Alle videnskabens pionerer har været ydmyge overfor denne lærer. Hvordan skulle de have fundet frem til noget nyt uden denne følsomhed over for naturen? For disse pionerer handlede forskning således ikke om at læse bøger, men om at læse i "livets egen bog". Upartisk holdt disse pionerer sig til det, der blev bekræftet i livet selv. Vi kan synes om naturens love eller ej. Lovene er ligeglade. Hvis jeg hopper ud fra altanen, slår jeg mig. Det er mit valg. Ligeledes er der mange, der bruger naturens love til at lave bomber og skabe lidelse. Men det er ikke naturlovenes skyld. De er moralsk neutrale så at sige moralsk.

Hvad mangler der så?

Ja, det er jo en hel del. Først og fremmest savner vi en forklaring på ”liv”. Vi har ikke fået en forklaring på naturens evigt foranderlige mirakel. Hvorfor bliver det forår? Man kan selvfølgelig svare, at det skyldes klodens bevægelse omkring solen, men det er da ingen forklaring at pege på en fysisk årsag. Hvorfor cirkulerer kloden om solen år efter år, så vi kan leve og have det så godt her? Hvorfor blomsterne, fuglene og frugterne? Hvorfor udvikledes kloden fra en glødende lavaklump, svævende i himmelrummet, til et paradis, hvor Mozart og Chopin havde hjemme for en tid? På grund av tilfældigheder? ”Survival of the fittest”?

Og hvad kan naturvidenskaben tilbyde en ulykkelig person, der lige har mistet en partner eller et barn? Den kan ikke vise vejen tilbage til lykken, og den kan heller ikke forklare, hvorfor man ikke skal slå ihjel. Ja, er det ikke i dag snarere således, at den hele tiden tilbyder nye og farligere våben til dem, der vælger denne vej?

Videnskaben har hverken givet os en forklaring på livets mirakler eller på dets mørke- og lidelsesdetaljer. Det har religionerne heller ikke. Problemet ”det onde” er ikke blevet besvaret. ”Hans veje er uransagelige” står der i Romerbrevet 11:33. Livets højeste spørgsmål har ikke fået en videnskabelig forklaring. Vi fik dogmatiske bud på, hvordan vi skulle leve, og hvad vi ikke måtte gøre, ja, men uden en forklaring, der kunne kontrolleres med vores egen logik og bekræftes af vores egne erfaringer. For den, der betragtede livets gang, så det ofte nærmest ud, som om det kunne betale sig at lyve, bedrage og dræbe. Hjerterne blev kolde.

Men nu findes der en forklaring. En forklaring enhver kan kontrollere i deres eget livs "bog". En forklaring, der matcher vores egen logik og egne erfaringer; en åndelig videnskab! Det afføder naturligvis et spørgsmål: Hvem kan udtale sig om livets åndelige aspekter med videnskabelig autoritet? Hvem kan se gennem materien ind i evigheden, ligesom vi kan se solen gennem gardinet?

Martinus kunne se lige ind i evigheden!

Uden uddannelse og forkundskaber åbnede den kosmiske verden sig for Martinus i påsken for 103 år siden. Det er op til os selv at undersøge ”beviserne”. De kosmiske symboler og analyser er frugterne af Martinus kosmiske ”syn” og ”indvielse” i 1921. Det er dem vi kan kontrollere i forhold til vores evner. Martinus kalder Det tredie testamente for ”åndsvidenskab”. Vi behøver ikke at tro på noget, og vi vælger at studere de kosmiske love eller ej. Vores skæbne hviler i vores egne hænder. Om vi kan lide skæbneloven eller ej spiller ingen rolle; den ændrer sig ikke.

Det blev Martinus' opgave at forklare os dette. Med det kosmiske syn ser man, at vi alle virkelig "høster som vi sår" her og nu, og fra liv til liv. Altså reinkarnation, selvom Martinus ikke anvendte dette ord i begyndelsen. Ordet findes ikke i 1. bind af Livets Bog. Martinus fik det ikke fra andre, og han fantaserede det ikke frem. Han beskrev den kosmiske virkelighed som han så den og han måtte derfor finde sine egne ord for det, han så.

Martinus så, hvorfor nogle fødes til sundhed og andre til afhængighed og elendighed. Uden flere liv kan der ikke være nogen forklaring. Men idet døden ikke eksisterer, og vi lever videre efter enhver såkaldt "død" beriget af vores oplevelser, ser det helt anderledes ud. I det evige verdensbillede, som Martinus kunne iagttage, er "mørket" kun en kort kontrast, vi alle må igennem for at lære at skelne mellem godt og ondt. Ellers fortsætter vi med at såre og dræbe som de intelligente dyr, vi er. Med det kosmiske syn så Martinus Jorden som en skole, hvor vi lærer, hvad vi ikke skal gøre. I Bibelen står der, at Adam og Eva spiste af frugten af ​​kundskabens træ. De spiste og spiste, og i dag har alle disse erfaringer af lidelse og fejltagelser givet dem nye ”øjne”. Adam og Eva står i dag ved en ny tærskel. De står ved den lovede tærskel til evigheden.

Det Tredje Testamentes evige verdensbillede forklarer, hvorfor evolutionen ikke er forbi. Engang stod planten på tærsklen til at blive et dyr; den kødædende plante. I befinder vi os på overgangen fra dyr til menneske, som sfinksen i ørkenen. En dyrekrop med menneskehoved. Vi befinder os i en forceret udvikling, der udrenser den selviskhed, vi har med os fra dyreriget. Den er roden til "det onde". Alt det "gode" har også rødder. Vores empati vidner om den lidelse, vi selv har været igennem i tidligere liv. Pacifisten var engang en stor kriger. Han blev selv dræbt, mange gange, og forstår nu, at han ikke skal dræbe nogen. Åndsvidenskaben tilføjer, at han faktisk ikke kan dræbe nogen, og at al den elendighed han skaber eller alt det gode han gør, faktisk kommer over ham selv.

Kosmisk set kan det således virkelig betale sig at gøre godt. Kærlighedsidealet bliver ophøjet til videnskab med den forskel, at forudsætningen for denne videnskab ikke er akademisk, men et rent hjerte. I den grad man forstår og føler princippet, ophører al krig og drab. Jesu ord på korset: ”Fader, tilgiv dem; for de ved ikke, hvad de gør" (Luk 23:34) bliver videnskabelig sandhed. De, der dræber og plager andre mennesker, ved ikke, at de kun plager sig selv i det lange løb. Påskemysteriet får en forklaring. En mand nægter, på trods af tortur, at hade sin forfølgere. I stedet beder han for dem. De ved virkelig ikke, hvad de gør, konstaterer han med kærlighed.

Som vi ved fik denne situation, Jesus på korset, en mærkelig forklaring. "Han skulle dø for vores synder," hævdes det. Som om en almægtig og alkærlig Gud ville torturere en uskyldig for, hvad andre havde gjort. Den virkelige forklaring på begivenhederne er, at vi her får en vejledning i at møde vores skæbne og en forklaring. Det er pædagogik: først fik vi teori, så et praktisk eksempel og nu den forklaring som Kristus lovede skulle komme senere: "Jeg havde stadig meget at sige Eder, men I kan ikke bære det nu" (Joh 16:12). Uden en fortsættelse, giver ordene ingen mening. Han proklamerede en ”Talsmand”, der skulle vise vej til hele sandheden. Martinus åbnede et vindue til evigheden. Hans analyser af det evige ”jeg”, skaberen, og dennes evige evne til at skabe og opleve ”livet” og den skabte verden. Livet forklaret som et evigt treenigt princip.

Vi vil alle nå frem til selvoplevesen af, at vi er evige. Først i form af små "kosmiske glimt" og så, efterhånden som vores empati modnes og vokser sammen med vores intelligens, i form af en permanent ny evne. "Mænd" og "kvinder", "han" og "hun" har længe været under omskabelse til at blive "mennesker"; Kristusvæsener. Evolutionen har et mål: "Lad os skabe mennesker i vores billede" siger Gud ifølge Første Mosebog. 1:26.

/SJ

ERÖFFNUNGSREDE – KOSMISCHES MUSEUM KARFREITAG 2024:

Was ist das für ein Museum und welchen Zweck hat die Ausstellung „Fenster zur Ewigkeit“?

Also. Heute haben wir die Wissenschaft der physischen Welt, all ihrer chemischen Elemente und physikalischen Gesetze. Wissenschaftler haben dies nicht erfunden, sondern sind durch das Studium der Natur dorthin gelangt. Die Natur war ihr Lehrer, der Professor der Professoren und die höchste Autorität. Wenn eine Aussage nicht mit der Natur übereinstimmt, dann ist sie einfach nicht wahr. Alle Pioniere der Wissenschaft wurden vor diesem Lehrer gedemütigt. Wie hätten sie ohne diese Sensibilität für die Natur etwas Neues finden können? Für diese Pioniere ging es bei der wissenschaftlichen Forschung also nicht um das Lesen von Büchern, sondern um das Lesen im „das Buch des Lebens“. Unparteiisch achteten diese Pioniere darauf, sich an das zu halten, was das Leben selbst bestätigte.

Wir können uns die Naturgesetze zu mögen oder nicht, aber den Gesetzen ist das egal. Wenn ich vom Balkon springe, schlage ich mich selbst. Es ist meine Entscheidung. Offenbar gibt es viele, die die Naturgesetze nutzen, um Bomben und Elend herzustellen. Ja. Aber das liegt nicht an den Naturgesetzen. Die Naturgesetze sind sozusagen moralisch neutral.

Was fehlt denn?

Ja, wie wir wissen, ist noch einiges übrig. Zum ersten brauche wir eine Erklärung dafür erhalten, was Leben ist. Wir haben keine Erklärung für dieses anhaltende Wunder der Natur erhalten. Warum ist es Frühling? Man könnte antworten, dass es an der Bewegung des Globus um die Sonne liegt, aber eine physikalische Ursache ist keine wirkliche Erklärung. Warum kreist der Globus Jahr für Jahr um die Sonne, damit wir hier leben und uns so wohl fühlen können? Warum all diese Blumen, Vögel und Früchte? Warum entwickelte sich die Erde von einem leuchtenden, frei am Himmel hängenden Lavaklumpen zu einem Paradies, in dem sogar Mozart und Chopin an der Reihe waren? Zufällig?

Und was kann die Naturwissenschaft einem unglücklichen Menschen bieten, der einen geliebten oder ein Kind verloren hat? Es kann nicht den Weg zurück zum Glück weisen und es kann nicht einmal erklären, warum man nicht töten sollte. Ja, ist es heute nicht eher so, dass die Wissenschaft jedem, der diesen Weg wählt, ständig neue und gefährlichere Waffen anbietet?

Nein, die Wissenschaft hat weder die Wunder des Lebens erklärt noch den Grund für Dunkelheit und Elend. Auch die Religion nicht. Das Problem des Bösen wurde nicht beantwortet. „Unergründlich sind seine Wege“ heißt es in der Bibel (Römer 11,33). Für die größten Fragen des Lebens gibt es keine wissenschaftliche Erklärung. Uns wurden dogmatische Anweisungen gegeben, wie wir leben sollten und was wir nicht tun durften, ja, aber sie kamen ohne eine Erklärung, die mit der eigenen Logik überprüft und im eigenen Leben festgestellt werden konnte. Für diejenigen, die das Leben untersuchten, sah es oft fast so aus, als ob es sich lohnen würde, zu lügen, zu täuschen und zu töten. Die Herzen wurden kalt.

Aber jetzt haben wir eine Erklärung. Eine Erklärung, die Sie in Ihrem eigenen ”Lebensbuch” nachlesen können, eine Erklärung, die unserer eigenen Logik und unseren eigenen Erfahrungen entspricht; eine spirituelle Wissenschaft! Doch dann stellt sich die Frage: Wer kann mit Sicherheit etwas über den spirituellen Teil des Lebens wissen? Wer kann durch die Materie in die Ewigkeit blicken, so wie wir die Sonne durch den Vorhang sehen können?

Martinus konnte bis in die Ewigkeit blicken!

Ohne Bildung und Vorwissen öffnete sich für Martinus vor 103 Jahren, zu Ostern 1921, die kosmische Welt. Die „Beweise“ müssen wir selbst prüfen. Die kosmischen Symbole und Analysen sind die Früchte von Martinus‘ kosmischem „Sicht“ und seiner Initiation im Jahr 1921. Dies können wir aufgrund unserer Fähigkeiten kontrollieren. Martinus bezeichnet das Dritte Testament als „Geisteswissenschaft“. Wir müssen an nichts glauben und entscheiden, ob wir die kosmischen Gesetze studieren oder nicht. Unser Schicksal liegt in unseren eigenen Händen. Das kosmische Gesetz des Schicksals mag uns gefallen oder nicht, es ändert sich aber nicht.

Es wurde Martinus‘ Aufgabe, dies zu erklären. Mit der kosmischen Sicht sehen Sie, dass wir alle wirklich „ernten werden, wie wir säen“, hier und jetzt und von Leben zu Leben. Also Reinkarnation, aber Martinus benutzte dieses Wort am Anfang nicht. Das Wort kommt im 1. Band des Buches des Lebens nicht vor. Martinus hat es nicht von anderen übernommen, und er hat es sich nicht ausgedacht. Er beschrieb die kosmische Realität so, wie er sie sah, und musste daher seine eigenen Worte für das finden, was er sah.

Martinus erkannte, warum einige in die Gesundheit hineingeboren werden und andere in Sucht und Elend. Ohne mehrere Leben kann es dafür keine Erklärung geben. Aber wenn es den Tod nicht gibt und wir nach jedem sogenannten „Tod“ bereichert durch unsere Erfahrungen weiterleben, sieht das ganz anders aus. In der ewigen Weltanschauung konnte Martinus beobachten, dass „Dunkelheit“ nur ein kurzer Kontrast ist, den wir alle durchlaufen, um zu lernen, zwischen Gut und Böse zu unterscheiden. Andernfalls verletzen und töten wir weiterhin wie die intelligenten Tiere, die wir sind. Aus kosmischer Sicht sah Martinus die Erde als eine Schule, in der wir lernen, was wir nicht tun sollten. In der Bibel heißt es, dass Adam und Eva von der Frucht des Baumes der Erkenntnis aßen. Sie aßen und aßen, und heute hat ihnen all dieses Wissen über das Leiden neue „Augen“ geschenkt. Heute stehen Adam und Eva vor einer neuen Schwelle. Sie stehen vor dem versprochenen ”Fenster zur Ewigkeit”.

Die ewige Weltanschauung des Dritten Testaments erklärt, warum die Evolution noch nicht abgeschlossen ist. Einst stand die Pflanze an der Schwelle, ein Tier zu werden. Die fleischfressende Pflanze. Heute befinden wir uns im Übergang vom Tier zum Menschen. Wir erinnern uns an die Sphinx in der Wüste. Es hat einen tierischen Körper, aber einen menschlichen Kopf. Wir befinden uns in einer forcierte Entwicklung, in der wir den Selbstsucht, den wir aus dem Tierreich mitgebracht haben, hinter uns lassen werden. Dies ist die Wurzel allen sogenannten „Bösen“. Es gibt auch einen Grund für den humanen Teil. Unser Einfühlungsvermögen zeugt von dem Leid, das wir selbst in früheren Leben durchgemacht haben. Der Pazifist war einst ein großer Krieger. Er wurde selbst getötet, viele Male, und versteht jetzt, dass er niemanden töten sollte. Die Geisteswissenschaft fügt hinzu, dass er/sie niemanden tatsächlich töten kann und dass all das Elend, das er/sie verursacht, oder alles Gute, das er/sie tut, tatsächlich auf ihn selbst zutrifft.

Kosmisch gesehen kann es sich wirklich lohnen, Gutes zu tun. Das Ideal der Liebe wird so zur Wissenschaft erhoben. Soweit das Prinzip verstanden wird, hören Krieg und Töten auf. Die Worte Jesu am Kreuz: „Vater, vergib ihnen; denn sie wissen nicht, was sie tun“ (Lukas 23,34) werden zur wissenschaftlichen Wahrheit. Wer andere Menschen tötet und quält, weiß nicht, dass er sich auf die Dauer selbst quält. Das geheimnis des Osterevangeliums erhält hierdurch eine wissenschaftliche Erklärung. Ein Mann weigert sich trotz allem der Folter, seinen Verfolger zu hassen. Stattdessen betet er für sie. Sie wissen wirklich nicht, was sie tun, stellt er fest.

Wie wir wissen, erhielt Jesus am Kreuz eine seltsame Erklärung: „Er sollte für unsere Sünden sterben“, heißt es, als ob ein allmächtiger, allliebender Gott einen unschuldigen Menschen für die Taten anderer foltern müsste.

Die wahre Erklärung des Ereignisses ist, dass dies ein Beispiel dafür ist, wie man dem Schicksal begegnet und warum. Es ist Pädagogik: Zuerst haben wir Theorie, dann ein praktisches Beispiel und jetzt kommt die Erklärung, die Christus versprochen hat: „Ich hatte euch noch viel zu sagen, aber ihr könnt es jetzt nicht ertragen“ (Johannes 16,12). Ohne eine Fortsetzung ergab das keinen Sinn.

Er kündigte an, dass ein Berater kommen und die ganze Wahrheit enthüllen solle. Martinus öffnete ein Fenster zur Ewigkeit. Seine Analyse des ewigen „Ich“, des Schöpfers, und seiner ewigen Fähigkeit, „Leben“ und Materie zu erschaffen und zu erleben. Das Leben wird als ewiges dreieiniges Prinzip erklärt.

Wir alle werden zu gegebener Zeit die Erfahrung machen, dass wir ewig sind, sagt Martinus. Zuerst durch kleine „kosmische Glimps“ und dann, wenn unser Einfühlungsvermögen mit unserer logischen Fähigkeit zusammengewachsen ist, als permanente neue Fähigkeit. „Männer“ und „Frauen“, „er“ und „sie“ sind dabei, echte Menschen zu werden. Christuswesen. Die Evolution hat ein Endziel: „Lasst uns den Menschen nach unserem Bild machen“, sagt Gott gemäß Genesis 1:26. Das ist das Ziel.

/SJ

OPENING SPEECH – COSMIC MUSEUM GOOD FRIDAY 2024:

What is this museum, and what is the purpose of the exhibition "Window to Eternity"?

Well. Today we have the science of the physical world, all its chemical elements and physical laws. Scientists did not invent this, but got there by studying nature. Nature was their teacher, the professor of professors and supreme authority. If a statement does not agree with nature, then it is simply not true. All the pioneers of science have been humbled before this teacher. How would they have found something new without this sensitivity to nature? Scientific research for these pioneers was thus not about reading books, but about reading in "life's own book". Impartial, these pioneers made sure to stick to what was confirmed by life itself.

We can choose to like the laws of nature or not, but the laws don't care. If I jump off the balcony I will hit myself. It's my choice. Apparently there are many who use the laws of nature to make bombs and misery. Yes. But that is not because of the laws of nature. The laws of nature are morally neutral, so to speak.

What, then, is missing?

Yes, as we know there is quite a bit left. First of all, we haven't been given any explanation of what life is. We have not been given an explanation for this ongoing miracle that is nature. Why is it spring? One might answer that it is due to the movement of the globe around the sun, but a physical cause is no real explanation. Why does the globe circle the sun year after year, so we can live and be so comfortable here? Why all these flowers, birds and fruit? Why did the Earth develop from a glowing lump of lava hanging freely in the sky to a paradise where even Mozart and Chopin had their turn? By chance?

And what does natural science have to offer an unfortunate person who has lost a loved one or a child? It cannot direct the way back to happiness, and it can’t even explain why one should not kill. Yes, isn't it rather the case today that science constantly offers new and more dangerous weapons to whoever chooses that path?

No, science did not explain the miracles of life, nor the reason for darkness and misery. Neither did religion. The problem of evil, have not been answered. "Inscrutable are his ways" it says in the Bible (Romans 11:33). Life's biggest questions have not been given a scientific explanation. We were given dogmatic orders about how we should live, and what we were not allowed to do, yes, but they came without an explanation that could be checked with one's own logic and ascertained in one's own life. For those who examined life, it often almost looked as if it could pay to lie, deceive and kill. Hearts grew cold.

But now we do have an explanation! An explanation one can check in ones own life's "book", an explanation that matches our own logic, own experiences and empathy; a spiritual science!
But then the question follows: who can know anything about the spiritual part of life with certainty? Who can see through matter into eternity, as we can see the sun through the curtain?

Martinus could see straight into eternity!

Without education or prior knowledge, the cosmic world opened up to Martinus 103 years ago at Easter 1921. It’s up to ourselves, to examine the "evidence". The cosmic symbols and analysis are the fruits of Martinus’ cosmic ”sight”, and initiation in 1921. This we can control based on our ability. Martinus describes the Third Testament as ”spiritual science”. We don't have to believe in anything and we choose to study the cosmic laws or not. Our destiny lies in our own hands. We may like the cosmic law of fate or not, it does not change.

It became Martinus' task to explain this. With the cosmic view, you see that we all really will "reap as we sow" here and now, and from life to life. Thus reincarnation, but Martinus did not use this word at the beginning. The word is not found in the 1st volume of the Book of Life. Martinus didn't get it from others, and he didn't make it up. He described the cosmic reality as he saw it, and therefore had to find his own words for what he saw.

Martinus saw why some people are born into health and others into addiction and misery. Without multiple lives, there can be no explanation for such. But when death does not exist and we live on after each so called "death" enriched by our experiences, it looks completely different. In the eternal worldview Martinus could observe, that "darkness" is only a brief contrast, we all go through to learn to distinguish between good and evil. Otherwise, we continue to hurt and kill like the intelligent animals we are. With the cosmic view, Martinus saw the Earth as a school, where we learn what not to do. In the Bible it says that Adam and Eve ate of the fruit of the tree of knowledge. They ate and ate, and today all this knowledge of suffering has given them new ”eyes”. Today, Adam and Eve face a new threshold. They are standing in front of the promised window to eternity.

The Third Testament's eternal worldview explains why evolution is not over. Once the plant was on the threshold of becoming an animal. The carnivorous plant. Today we are in the transition from animal to human. We remember the sphinx in the desert. It has an animal body, but a human head. We are in a forced development where we will leave the selfishness that we brought with us from the animal kingdom behind us. This is the root of all so-called "evil". There is also a reason for the humane part. Our empathy bears witness to the suffering we ourselves have been through in past lives. The pacifist once was a great warrior. He has been killed himself, many times, and he now understands that he should not kill anyone. Spiritual science adds to this, that he/she cannot actually kill anyone, and that all the misery he creates or all the good he does, actually comes upon himself.

Cosmically speaking, it can really pay off to do good. The ideal of love is thus elevated to science, with the difference that the prerequisite for this science is not academic study, but empathy. To the extent that the principle is understood and felt, war and killing cease. Jesus' words on the cross: “Father, forgive them; for they know not what they do" (Luke 23:34), becomes scientific truth. Those who kill and torment other people do not know that they are tormenting themselves in the long run. This explains the Easter mystery. A man refuses, in spite of torture, to hate his persecutor. Instead, he prays for them; they really don't know what they are doing, he notes.

As we know this situation, Jesus on the cross, received a strange explanation. "He had to die for our sins," it claims, as if an almighty, all-loving God would torture an innocent person for what others had done. The real explanation of the event is, that this is an example of how to face fate, and why. It's pedagogy: First we got theory, then a practical example and now comes the explanation which Christ promised would come: "I still had much to say to you, but you cannot bear it now" (John 16:12). Without a continuation, that did not make sense. He announced a counselor to come and reveal the whole truth. Martinus opened a window to eternity. His analysis of the eternal "I", the creator, and its eternal ability to create and experience "life" and matter. Life explained as an eternal triune principle.

We will all experience that we are eternal in due time, Martinus says. First through small "cosmic glimpses" and then, when our empathy has grown together with our logic ability, as a permanent new ability. "Men" and "women", "he" and "she", are about to become real human beings. Christ beings. Evolution has an end goal: "Let us make mankind in our image", God says according to Genesis 1:26.
/SJ

TAL VID INVIGNINGEN AV COSMIC MUSEUM – LÅNGFREDAG 2024:

Var är detta museum för något, vad vill denna utställningen med namnet ”Fönster mot evigheten”?

Ja. Idag har vi vetenskapen om den fysiska värld, alla dess kemiska grundämnen och fysiska lagar. Forskare har inte hittat på detta, men kommit dit genom att studera naturen. Naturen är deras lärare, professorernas professor och högsta auktoritet. Om ett påstående inte stämmer med naturen, då är det inte sant helt enkelt. Alla vetenskapens pionjärer har varit ödmjuka inför denna lärare. Hur skulle de ha hittat något nytt utan denna lyhördhet inför naturen? Forskning för dessa pionjärer handlade alltså inte om att läsa böcker, men om att läsa i ”livets egen bok”. Opartisk såg dessa pionjärer till att hålla sig till vad som bekräftades av livet själv.

Vi kan välja att tycka om naturlagarna eller inte, men lagarna bryr sig inte. Om jag hoppar ut från balkongen kommer jag slå mig. Det är mitt val. Visst är det många som använder naturlagarna till att göra bomber och elände. Men det är inte lagarnas skuld. De är moralisk neutrala så att säga.

Vad är det då som saknas?

Ja, det är ju en del kvar. För det första har vi ju inte fått någon förklaring på vad livet är för något. Vi har inte fått förklaring på detta pågående mirakel som naturen är. Varför blir det vår? Man kan svara, att det är på grund av klotets rörelse runt solen, men det är ingen förklaring att peka på en fysisk orsak. Varför cirklar klotet runt solen år efter år, så vi kan leva och ha det så gott här? Varför blommorna, fåglarna och frukterna? Varför utvecklades klotet från en glödande klump av lava fritt hängande i himlavalvet till ett paradis där även Mozart och Chopin hade sin gång? Av en slump?

Och vad har naturvetenskapen att erbjuda en olycklig människa som har förlorat sin älskade eller sitt barn? Den kan inte visa vägen tillbaka till lyckan. Och den kan inte förklara varför man inte skall döda. Ja, är det inte snarare så idag, att den hela tiden erbjuder nya och farligare vapen till den som väljer den vägen?

Nej. Vetenskapen har inte gett oss en förklaring, vare sig på livets mirakel eller dess mörker- och eländedetalj. Det har inte heller religionerna. Det ondas problem, gick inte att besvara: ”outrannsakliga är hans vägar” står det i Romarbrevet 11:33. Livets största frågor har inte fått en vetenskaplig förklaring. Vist fick vi dogmatiska påbud om hur vi skulle leva, och vad vi inte fick göra, men utan en förklaring som gick att kontrollera med sin egen logik och bekräfta i sitt eget liv. För den som granskade livet såg det ju ofta nästan ut som om det kunde betala sig att ljuga, bedraga och döda. Hjärtan blev kalla.

Men nu finns en förklaring. En förklaring alla kan kontrollera i sitt eget livs ”bok”, en förklaring som stämmer med vår egen logik, egna erfarenheter; en andlig vetenskap! Då blir frågan såklart vem som kan uttala sig med auktoritet om livets andliga aspekter? Vem kan se genom materien, in i evigheten, så som vi kan se solen genom gardinen?

Martinus kunde se rakt in i evigheten!

Martinus hade varken utbildning eller förkunskap. Ändå upplevde han den kosmiska verklighet öppna sig för honom påsken 1921. ”Bevisen” för detta får vi själva granska. De kosmiska symboler och analys är frukterna av Martinus kosmiska ”syn”, och ”invigning” för 103 år sedan. Det är de vi kan kontrollera utifrån förmåga. Martinus kallar Tredje Testamentet för andlig vetenskap. Vi skall inte tro på något och vi kan välja att studera de kosmiska lagarna eller inte. Vårt öde ligger i vår egna händer. Vi kan tycka om ödeslagen eller inte, den ändrar sig inte.

Det blev Martinus uppgift att förklara detta för oss. Med den kosmiska syn ser man, att vi alla verkligen kommer ”skörda som vi själva sår” här och nu, och från liv till liv. Alltså reinkarnation, men Martinus använde inte detta ord i början. Ordet finns inte i 1:a band av Livets Bog. Han fick inte sin kunskap från andra, och han hittade inte på. Han beskrev den kosmiska verklighet som han såg den, och fick därför hitta sina egna ord för det han såg.

Martinus såg, varför några föds till hälsa och andra in i missbruk och elände. Utan flera liv kan det inte finnas någon förklaring. Men när döden inte finns och vi lever vidare efter så kallade ”döden” berikade av våra erfarenheter ser det ju helt annorlunda ut. I den eviga världsbild Martinus kunde iakttaga, är ”mörkret” bara en kort kontrast, vi alla går igenom för att lära oss skilja på gott och ont. Annars gör vi ju ont och dödar vidare som det intelligenta djur vi är. Med den kosmiska syn såg Martinus Jorden som en skola, där vi lär oss vad vi inte skall göra. I bibeln står det, att Adam och Eva åt av frukten på kunskapens träd. De åt och åt, och idag har all denna kunskap om lidande get dem nya ögon. Idag står Adam och Eva inför en ny tröskel. De står framför den utlovade tröskel till evigheten.

Tredje testamentets eviga världsbild förklarar varför evolutionen inte är slut. En gång stod växten på tröskeln till att bli djur; den köttätande växt. Idag befinner vi oss i övergången från djur till människa, alltså lik sfinxen i öknen. En djurkropp med människohuvud. Vi befinner oss i en forcerat utveckling där vi kommer lämna själviskheten som vi har med oss från djurriket bakom oss. Den utgör roten till all det så kallade ”onda”. Allt ”det goda” har också rötter. Vår empati vittnar om det lidande vi själva har varit genom i tidigare liv. Pacifisten har en gång varit en stor krigare. Han har blivit dödat själv, många gångar, och förstår nu att han inte skall döda någon. Den andliga vetenskap lägger till, att han ju faktisk inte kan döda någon, och att allt det elände han skapar eller allt det goda han gör, faktisk kommer över honom själv. Kosmisk sett kan det alltså verkligen betala sig att göra gott. Kärlekens ideal upphöjs på så vis till vetenskap, med den skillnad att premissen för denna vetenskap inte är akademisk, men ett rent hjärta. I den grad man förstår och känner principen tar kriget och dödandet slut. Jesu ord på korset: ”Fader, förlåt dem; ty de veta icke vad de göra” (Lukas 23:34) blir en vetenskaplig sanning. De som dödar och plågar andra människor, vet inte att de plågar sig själva på sikt. Påskmysteriet får en förklaring. Ett människa vägrar, på trots av tortyr, att hata sin förföljare. Istället ber han för dem. De vet verkligen inte vad de gör, konstaterar han kärleksfullt.

Som vi vet, fick denna situation, Jesus på korset, emellertid en märklig förklaring. ”Han skulle dö för våra synder”, påstås det. Som om Gud skulle tortera en oskyldig för vad andra hade gjort. Den verkliga förklaring är, att det skulle visas för människorna hur man skall bemöta sitt öde, och varför. Det är pedagogik: först fick vi teorin, sen ett praktisk exempel och nu den förklaring som Kristus lovade skulle komma senare: ”Jag hade ännu mycket att säga eder, men I kunnen icke nu bära det” (Joh. 16:12). Utan en fortsättning ger dessa ord ingen mening. Han proklamerade en ”Hjälpare”, som skulle visa väg till hela sanningen. Martinus öppnade ett fönster mot evigheten. Hans analys av det eviga ”jag”, skaparen, och dennas eviga förmåga till att skapa och uppleva ”livet” och den skapade värld. Livet förklarat som ett treenigt princip.

I sinom tid kommer vi alla uppleva, att vi är eviga. Först genom små ”kosmiska glimtar” och sedan, allt eftersom kärleken i oss mognas och växer ihop med vår intelligens, i form av en permanent ny förmåga. ”Män” och ”kvinnor”, ”han” och ”hon” har länge varit under skapelse, på väg att bli ”människor”; Kristusvarelser. Det finns ett mål med evolutionen. ”Låt oss göra människor till vår avbild” säger Gud enligt 1 Mos. 1:26.

/SJ